Varekode / toldtarif

Enhver vare, der passerer en grænse, klassificeres med en talkode, der bliver længere og mere præcis for hvert niveau. Koden bygger på et fælles internationalt fundament, der derefter udvides for EU og ved selve importen.

• HS (6 cifre): de første seks cifre er det globale system (Harmonized System) fra Verdenstoldorganisationen og er i praksis ens i næsten alle lande.
• KN – Kombineret Nomenklatur (8 cifre): EU tilføjer to cifre til statistik og told. Den ottecifrede kode bruges blandt andet ved eksport.
• TARIC (10 cifre): ved import tilføjes yderligere to cifre til de EU-fælles foranstaltninger som toldsatser, antidumpingtold, kvoter og importrestriktioner.

Den officielle kilde i Danmark er Toldtariffen, der administreres af Toldstyrelsen (under Skattestyrelsen), blandt andet via fortoldningssystemet DMS. Her finder du varekoder, toldsatser og eventuelle import- og eksportrestriktioner.

Der findes to gennemprøvede måder at finde den rette varekode på: at søge direkte på produktet eller at navigere dig frem gennem nomenklaturens struktur.

• Søg på produkt: indtast varens navn eller en tydelig beskrivelse (for eksempel "bærbar computer", "bomulds-t-shirt" eller "sneakers") og gennemgå de foreslåede klassificeringer.
• Naviger i strukturen: arbejd dig oppefra og ned – fra kapitel (2 cifre) til position (4 cifre) og videre til underposition (6 cifre) og til sidst den fulde varekode.

Læs altid den nøjagtige ordlyd i positionsteksterne samt bestemmelserne til afsnit og kapitler, da de styrer klassificeringen. Hvis du er i tvivl eller har brug for retssikkerhed, kan du ansøge om en bindende tariferingsoplysning (BTO) hos Toldstyrelsen, som binder toldmyndighederne til den angivne varekode i en bestemt periode.

Varekoden afgør, hvilke afgifter der opkræves ved import. Af TARIC fremgår toldsatsen i procent, som opkræves på varer fra lande uden for EU. Ud over tolden tilkommer importmoms, der i Danmark er 25 % uden nogen reduceret sats.

• Told: toldsats (%) fra TARIC, beregnet af toldværdien.
• Importmoms: 25 % af momsgrundlaget.

En vigtig detalje er, at momsgrundlaget ikke kun er varens værdi: momsgrundlaget = toldværdi + told (samt eventuelle andre afgifter og fragt frem til grænsen). Momsen beregnes altså oven på tolden. Både told og importmoms administreres af Toldstyrelsen.

Nomenklaturen er inddelt i 21 afsnit og 99 kapitler, fra levende dyr og fødevarer i de tidlige kapitler til maskiner, elektronik og køretøjer i de senere. Hvert kapitel indledes med sine to cifre, hvorefter position og underposition forfiner klassificeringen.

• 8471 – bærbare computere: toldsats 0 %.
• 8517 – smartphones: toldsats 0 %.
• 6109 – bomulds-t-shirts: toldsats 12 %.
• 6404 – sneakers (tekstiloverdel): toldsats 16,9 %.
• 8703 – personbiler: toldsats 10 %.

Eksemplerne viser, hvor stor forskellen kan være: elektronik bærer ofte ingen told overhovedet, mens tøj, sko og biler har mærkbare toldsatser. Den rette varekode er derfor afgørende for at beregne de reelle importomkostninger.

I Danmark, som er en del af EU's toldunion, er det vigtigt at skelne mellem de forskellige kodeniveauer og kende nogle almindelige faldgruber.

• KN (8 cifre) kontra TARIC (10 cifre): den ottecifrede KN-kode bruges ved eksport og statistik, mens den ticifrede TARIC-kode kræves ved import, fordi den bærer de EU-fælles foranstaltninger.
• 25 % moms uden reduceret sats: Danmark har én enkelt momssats på 25 % og ingen reduceret sats, hvilket gør beregningen af importmoms enkel.
• Antidumpingtold: visse varer fra bestemte oprindelseslande kan pålægges ekstra told ud over den almindelige toldsats.
• Almindelige klassifikationsfejl: at tage udgangspunkt i produktnavnet alene, at overse bestemmelserne til kapitler og afsnit eller at forveksle lignende materialer og funktioner.
• Årlige ændringer: nomenklaturen opdateres hvert år, så kontrollér, at varekoden stadig er gyldig forud for et nyt år.

Slå altid den aktuelle kode op i Toldtariffen hos Toldstyrelsen, før du fortolder, da både koder og toldsatser kan ændre sig.