Factoring beregner

Næsten alle factoringberegnere på nettet tilhører et factoringselskab eller en sammenligningstjeneste. De laver alle det samme korte regnestykke: fakturabeløb gange en gebyrsats. Det, der mangler, er præcis de to ting, der forstyrrer likviditeten i praksis.

Det første er tidspunktet. Factoring udbetaler to gange, ikke én: først forskuddet, derefter det tilbageholdte beløb minus omkostningerne, når kunden faktisk betaler. Det er to separate indbetalinger, ofte seks til otte uger fra hinanden. Lægger du dem ind som én post i likviditetsbudgettet, regner du med penge, der ikke er der den dag.

Det andet er regresfristen. Ved factoring med regres falder fakturaen ud af finansieringsgrundlaget, hvis kunden ikke betaler inden for den aftalte frist. Intet afvises, der kommer intet brev — tallet i selskabets portal falder blot. Fanen »Følg rammen« genberegner det ud fra din egen debitorliste.

I Danmark er dette den vigtigste sondring, og den bliver konstant blandet sammen.

Ved fakturakøb sælger du fakturaen. Selskabet overtager fordringen og normalt også kreditrisikoen: går kunden konkurs, er det selskabets problem. Fordringen forlader din balance, hvilket forbedrer nøgletallene. Kunden får som regel besked om at betale til selskabet i stedet for til dig.

Ved fakturabelåning låner du med debitorerne som sikkerhed. Fordringen bliver stående i balancen, du håndterer rykkere og inkasso selv, og kreditrisikoen er fortsat din. Det er billigere, men giver hverken kreditbeskyttelse eller balanceeffekt.

Det praktiske: vælger du belåning, er det dig, der skal overvåge betalingerne, og ingen andre advarer dig, når en faktura er på vej ud af grundlaget. Det er netop det hul, dette værktøj lukker. Søg efter »regres«, »køb af fordringer« og »belåning« i aftalen for at finde ud af, hvilken du har.

Danske aftaler har normalt to omkostningsdele, hvilket gør en sammenligning på et enkelt procenttal misvisende.

Factoringgebyret dækker ydelsen: håndtering af debitorerne, overvågning, rykkere og ved fakturakøb også kreditrisikoen. Det angives som procent af fakturabeløbet, typisk 0,3 % til 3 %, og beregnes på alle indsendte fakturaer, uanset om du udnytter forskuddet.

Renten beregnes kun på det, du faktisk har fået udbetalt, oftest CIBOR plus en margin, dag for dag. Her mærkes kundernes betalingsadfærd direkte: hver ekstra dag koster penge.

Hertil kommer poster, der ikke fremgår af den annoncerede sats: etableringsgebyr, gebyr pr. kreditvurderet kunde, notagebyr pr. faktura, hastebetalinger og tillæg for fakturaer, der overskrider regresfristen. Vælg »Factoringgebyr + renter« i beregneren og indtast de faste omkostninger separat — ved lave fakturabeløb vejer de tungere end rentesatsen selv.

1,4 % ser billigt ud ved siden af en kassekredit på 8,5 % om året. Tallene er ikke sammenlignelige: 1,4 % køber godt fyrre dages likviditet, 8,5 % køber et helt år.

Omregn til årsbasis: samlede omkostninger divideret med det, du faktisk modtog, gange 365 divideret med antallet af dage. En faktura på 350.000 kr med 85 % belåningsgrad, 0,6 % gebyr og 6,5 % rente over 45 dage koster omkring 4.500 kr — det er 1,3 % af fakturaen, men cirka 11 % om året. Det er det tal, der hører ved siden af din kassekreditrente.

Den danske løftestang ved for sen betaling er konkret. Efter renteloven er betalingsfristen mellem erhvervsdrivende som udgangspunkt 30 dage, og længere frister kan kun aftales, hvis de ikke er urimelige over for fordringshaveren. Ved forsinkelse har du krav på morarente svarende til Nationalbankens udlånsrente plus otte procentpoint, og du kan opkræve rykkergebyr samt et kompensationsbeløb for inddrivelsesomkostninger i erhvervsforhold. Det giver et håndfast argument præcis når fakturaen nærmer sig sin regresfrist. Fristtabellen sorterer fakturaerne efter resterende dage og viser, hvor meget finansiering der hænger på hver enkelt.

Tallet i portalen er ikke din debitormasse gange belåningsgraden — derfor bliver det næsten altid lavere end forventet. Det er en kæde af fradrag, og rækkefølgen er afgørende.

Start med ubetalte overdragne fakturaer. Træk dem fra, der ikke kan finansieres: overskredet regresfrist, omtvistede, og efter aftale også koncernselskaber, udenlandske kunder eller kunder over deres bevilgede grænse. Tilbage står det finansierbare grundlag.

Derefter anvendes koncentrationsgrænsen pr. kunde, ofte 20 % til 30 %. Det overskydende falder væk. Det afgørende: grænsen beregnes på grundlaget, efter at de ikke-finansierbare poster er trukket fra. En for gammel faktura hos kunde A formindsker grundlaget og kan skubbe kunde B over koncentrationsgrænsen — én hændelse, to fradrag.

Resultatet gange belåningsgraden, begrænset af din ramme, minus det, du allerede har udnyttet. Det er, hvad du kan trække i dag. Beregneren viser hvert fradrag med årsag — netop det, afregningen ikke forklarer.

Der er ingen bankforbindelse og ingen integration til selskabet her: ved belåning med spærret konto ville et kontoudtog heller ikke hjælpe, da kunderne betaler til en konto, selskabet råder over, og dit udtog kun viser samlede udbetalinger. Indtast vilkårene én gang, importér de ubetalte fakturaer som CSV fra e-conomic, Billy, Dinero eller Uniconta, og markér betalte fakturaer løbende — så beregner værktøjet også hver kundes faktiske gennemsnitlige betalingstid og bruger den i prognosen.