Regnskabsskabeloner
Gratis, redigerbare regnskabsskabeloner til danske virksomheder — bygget op omkring årsregnskabsloven (regnskabsklasse A–D) med korrekt kr-format, dansk terminologi og kontekst for indberetning til Erhvervsstyrelsen.
- Regnskabsstandard
- Årsregnskabsloven
- Regnskabsår
- Regnskabsår på 12 måneder (ofte kalenderåret, 1. januar – 31. december)
- Valuta
- DKK (kr)
- Indberettet til
- Erhvervsstyrelsen
Skabeloner til årsregnskab
Gratis skabeloner til alle centrale regnskabsopstillinger, som du kan tilpasse — i overensstemmelse med lokale regnskabsstandarder og med korrekt valuta, datoer og talformatering indbygget.
Årsrapport
En komplet årsrapport: resultatoversigt, finansiel stilling og pengestrømme.
Resultatopgørelse
Fra nettoomsætning til årets resultat, med automatiske totaler.
Balance
Aktiver, passiver og egenkapital — med en live afstemning af balancen.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra drift, investering og finansiering.
Budget
Planlæg indtægter og omkostninger — sammenlign budget med realiseret.
Udgiftsrapport
Specificer erhvervsmæssige udgifter og anmod om refusion.
Forstå regnskaber i Danmark
Et regnskab er den samling af opstillinger, en virksomhed udarbejder for at vise, hvordan den har præstet, og hvad den ejer og skylder. I Danmark er de centrale opstillinger resultatopgørelsen, balancen og — for de virksomheder, der skal eller vælger at udarbejde den — pengestrømsopgørelsen, ofte samlet i en samlet årsrapport sammen med ledelsesberetning og noter.
De fleste danske virksomheder udarbejder disse opstillinger efter årsregnskabsloven, som inddeler virksomheder i regnskabsklasse A (personligt ejede virksomheder), B (små selskaber), C (mellemstore og store selskaber) og D (børsnoterede og statslige aktieselskaber). Kravene til indhold, noter og revision stiger for hver klasse efter den såkaldte byggeklodsmodel, mens børsnoterede virksomheder skal anvende de EU-godkendte IFRS-standarder i koncernregnskabet.
At få opstillingen rigtig handler ikke kun om at se professionel ud — banker, revisorer, Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen forventer opstillinger, der følger anerkendt dansk terminologi (nettoomsætning, vareforbrug, tilgodehavender, egenkapital) og korrekt kr-format. Disse skabeloner er bygget til at matche den forventning fra første celle, så du bruger tiden på tallene og ikke på at omformatere et generisk ark.
Hvilken skabelon har du brug for?
- Årsrapport — brug denne til en samlet årsafslutning med ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse i ét dokument.
- Resultatopgørelse — brug denne til at vise nettoomsætning, omkostninger og årets resultat for sig selv, fx til en bank, investor eller intern opfølgning.
- Balance — brug denne til at vise, hvad virksomheden ejer og skylder på en given dato, med en live kontrol af, at aktiver i alt svarer til passiver i alt.
- Pengestrømsopgørelse — brug denne til at vise, hvordan likviderne har bevæget sig gennem drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet i perioden.
- Budget — brug denne til at planlægge indtægter og omkostninger for året og løbende sammenligne budget med realiseret.
- Udgiftsrapport — brug denne til at specificere og summere erhvervsmæssige udgifter, fx rejser og forplejning, til refusion.
Regnskabsstandarder og indberetning i Danmark
De fleste danske virksomheder aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, der inddeler virksomhederne i regnskabsklasse A (personlige virksomheder), B (små), C (mellemstore og store) og D (børsnoterede og statslige aktieselskaber), hvor kravene til indhold og noter stiger for hver klasse efter byggeklodsmodellen. Børsnoterede virksomheder skal derudover anvende de EU-godkendte IFRS-standarder i koncernregnskabet.
Årsrapporten skal modtages i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb (5 måneder for regnskabsklasse D) og indberettes digitalt i XBRL/iXBRL-format, typisk via Regnskab Basis eller et systemindberetningsværktøj. Selvangivelsen (oplysningsskemaet) og selskabsskatten indberettes derimod særskilt til Skattestyrelsen via TastSelv Erhverv. Official source: https://erhvervsstyrelsen.dk/aarsrapporter
Valuta, regnskabsår og talformat
- Alle beløb vises i danske kroner (kr), typisk anført efter beløbet, f.eks. 850.000 kr.
- Tusinder adskilles med punktum og decimaler med komma, som i dansk konvention, f.eks. 1.234.567,89 kr.
- Regnskabsåret er en periode på 12 måneder, ofte kalenderåret fra 1. januar til 31. december, men virksomheder kan vælge et forskudt regnskabsår.
- Datoer følger den danske konvention med dag, måned og år, som anvendt gennem skabelonerne.
- Negative beløb (omkostninger, fradrag) er markeret tydeligt, så de er nemme at skelne fra indtægter og aktiver.
Hvad gør disse skabeloner anderledes
- Opbygget efter opstillingerne i årsregnskabsloven med ægte dansk terminologi som nettoomsætning, vareforbrug, tilgodehavender og egenkapital i stedet for oversatte, generiske betegnelser.
- Korrekt kr-format og dansk datoformat gennem hele skabelonen, så intet skal omformateres, før det sendes til revisor eller bogholder.
- Live automatiske totaler og subtotaler, herunder en balancekontrol på balancen, der viser, om aktiver i alt svarer til passiver i alt.
- Vejledning bygget op omkring den faktiske danske indberetningsproces til Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen — ikke generiske råd.
- Hver skabelon kan redigeres direkte online og downloades som PDF, Excel eller Word, så du kan arbejde, som det passer din virksomhed.