Uddannelsesaftale for Erhvervsuddannelse (Danmark)
Opdateret den 10. august 2026
En uddannelsesaftale i den danske erhvervsuddannelse er ikke en ren skoleaftale — det er en aftale mellem eleven eller lærlingen og en virksomhed, der forpligter virksomheden til at betale løn under både oplæringsophold og skoleophold, jf. erhvervsuddannelsesloven. Det stiller Danmark på den beskæftigelsesbaserede side af denne series sammenligning af lærlingemodeller, ikke på den rene uddannelsesside.
Lønnen er ikke overladt til fri forhandling: den skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Findes der ikke en sådan overenskomst, fastsættes mindstelønnen i stedet af et lønnævn nedsat af områdets organisationer — en opsamlingsmekanisme, der sikrer en lønfastsættelse, selv hvor kollektiv forhandling ikke dækker faget. Denne skabelon bygger direkte på denne struktur, i stedet for at behandle lønnen som et frit forhandlingspunkt.
Tryk på et fremhævet felt i dokumentet nedenfor, og skriv direkte i det.Gratis — ingen oprettelse, intet vandmærke
Uddannelsesaftale for Erhvervsuddannelse
Denne uddannelsesaftale indgås den mellem , CVR-nr. (Virksomheden), og , CPR-nr. (Eleven), efter erhvervsuddannelsesloven.
1. Uddannelsen
- Erhvervsuddannelse:
- Fagligt udvalg:
- Gældende kollektiv overenskomst:
2. Uddannelsestid
- Startdato:
- Forventet slutdato:
- Arbejdssted:
Beskrivelse af arbejdsopgaver:
3. Løn og Vilkår
- Løn under oplæringsophold:
- Løn under skoleophold:
- Normal arbejdsdag eller arbejdsuge:
Lønnen udgør mindst den løn, der er fastsat ved den gældende kollektive overenskomst for uddannelsesområdet. Er området ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen i stedet af det lønnævn, der er nedsat for området, jf. erhvervsuddannelsesloven.
I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller lovgivning er fastsat om ansættelses- og arbejdsvilkår, i det omfang det er foreneligt med uddannelsen. Virksomheden kan kun undtagelsesvis pålægge Eleven arbejde uden uddannelsesmæssigt sigte, og kun hvis uddannelsens mål stadig kan nås.
Eleven og Virksomheden har krav på, at uddannelsestiden forlænges, i det omfang det er nødvendigt for at nå uddannelsens mål, ved sygefravær over 10 procent af uddannelsestiden, supplerende skoleundervisning, orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption, eller nedsat arbejdstid på grund af særlige forhold.
Virksomhed
Dato:
Elev/lærling
Dato:
Lønnen har en lovbestemt bund — overenskomst eller lønnævn
Uddannelsesaftalen skal angive den løn, oplæringsvirksomheden skal betale til eleven eller lærlingen under oplæringsophold såvel som under skoleophold, der er omfattet af aftalen. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Er uddannelsesområdet ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et lønnævn, der nedsættes af områdets organisationer og består af to arbejdsgiverrepræsentanter, to arbejdstagerrepræsentanter og en formand beskikket af Arbejdsretten. Dette er en opsamlingsmekanisme, som ikke findes i alle lande, hvor lærlingelønnen ellers alene bestemmes af kollektiv overenskomst uden en lovbestemt reserveløsning, hvis en sådan overenskomst mangler.
Almindelige ansættelsesvilkår gælder, i det omfang det er foreneligt med uddannelsen
I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår, i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter loven. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven eller lærlingen arbejde uden uddannelsesmæssigt sigte, og kun hvis uddannelsens mål stadig kan nås.
Dette betyder, at eleven eller lærlingen i vidt omfang er stillet som en almindelig arbejdstager under aftaleperioden — en anden konstruktion end lande, hvor den praktiske del af en erhvervsuddannelse er en ren skoleaftale mellem skolen og virksomheden, uden at eleven selv er part i en aftale med lønkrav.
Forlængelse af uddannelsestiden ved fravær
Eleven eller lærlingen og virksomheden har krav på, at uddannelsestiden forlænges, i det omfang det er nødvendigt for at nå uddannelsens mål, hvis eleven eller lærlingen er fraværende på grund af sygdom i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid, fraværende på grund af supplerende skoleundervisning, har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption, eller har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold. Forlænges uddannelsestiden med mere end selve fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.
Afkortning ved tidligere kvalifikationer
Har eleven eller lærlingen på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse, kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om afkortning af uddannelsestiden. Denne skabelon henviser til denne mulighed i stedet for at fastsætte en fast uddannelseslængde, der ikke tager højde for individuelle forhold.
Klausulguide
- Parter og uddannelse
- Virksomheden, eleven eller lærlingen, og den erhvervsuddannelse aftalen vedrører.
- Løn under oplæringsophold og skoleophold
- Lønnen, mindst svarende til den kollektive overenskomst for området, eller fastsat af lønnævnet, hvis en overenskomst ikke findes.
- Ansættelses- og arbejdsvilkår
- Henviser til de almindelige bestemmelser om ansættelsesvilkår, i det omfang det er foreneligt med uddannelsen.
- Uddannelsestid og eventuel afkortning
- Den fastsatte uddannelsestid, og mulighed for afkortning ved tidligere kvalifikationer efter det faglige udvalgs afgørelse.
- Forlængelse ved fravær
- Kravet på forlængelse af uddannelsestiden ved sygdom, supplerende skoleundervisning, barsel eller nedsat arbejdstid.
- Opsigelse og tvist
- Henvisning til Tvistighedsnævnet og de særlige opsigelsesregler for uddannelsesaftaler.
Hvordan aftalen bør udformes
En uddannelsesaftale har et selvstændigt regelsæt og bør ikke udformes efter en generisk ansættelseskontrakt.
Fastsætte lønnen mindst svarende til den kollektive overenskomst eller lønnævnet
Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet; findes ingen sådan overenskomst, fastsætter et lønnævn mindstelønnen.
Erhvervsuddannelsesloven, om løn under uddannelsesaftalerLade almindelige ansættelsesvilkår gælde, hvor det er foreneligt med uddannelsen
De bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller lovgivning er fastsat om ansættelses- og arbejdsvilkår, gælder i aftaleperioden, i det omfang det er foreneligt med uddannelsen.
Ikke pålægge arbejde uden uddannelsesmæssigt sigte
Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven eller lærlingen arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun hvis uddannelsens mål stadig kan nås.
Anerkende retten til forlængelse ved fravær
Eleven eller lærlingen og virksomheden har krav på forlængelse af uddannelsestiden ved sygdom over 10 procent af uddannelsestiden, supplerende skoleundervisning, barsel eller nedsat arbejdstid.
Sådan bruger du denne skabelon til uddannelsesaftale
- Identificér uddannelsen og parterne. Angiv den erhvervsuddannelse aftalen vedrører, samt virksomheden og eleven eller lærlingen.
- Fastsæt lønnen. Angiv lønnen mindst svarende til den kollektive overenskomst for uddannelsesområdet, eller efter lønnævnets afgørelse, hvis en overenskomst ikke findes.
- Fastlæg uddannelsestiden. Angiv start- og slutdato, og eventuel afkortning ved tidligere kvalifikationer efter det faglige udvalgs afgørelse.
- Bekræft ansættelsesvilkår. Henvis til de almindelige bestemmelser om ansættelses- og arbejdsvilkår, i det omfang de er foreneligt med uddannelsen.
- Gennemgå forlængelsesreglerne og underskriv. Bekræft retten til forlængelse ved fravær, og lad begge parter underskrive.
Ofte Stillede Spørgsmål
Er en uddannelsesaftale et ansættelsesforhold?
I vidt omfang, ja. Uddannelsesaftalen forpligter virksomheden til at betale løn under både oplæringsophold og skoleophold, og de almindelige bestemmelser om ansættelses- og arbejdsvilkår gælder i aftaleperioden, i det omfang det er foreneligt med uddannelsen.
Hvem bestemmer lønnen for en elev eller lærling?
Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Findes ingen sådan overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et lønnævn nedsat af områdets organisationer.
Hvad er lønnævnet, og hvornår griber det ind?
Det er et nævn bestående af to arbejdsgiverrepræsentanter, to arbejdstagerrepræsentanter og en formand beskikket af Arbejdsretten. Det fastsætter mindstelønnen for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Kan arbejdsgiveren give eleven almindeligt arbejde uden uddannelsesmæssigt sigte?
Kun undtagelsesvis, og kun hvis uddannelsens mål stadig kan nås. Arbejdsgiveren kan ikke pålægge eleven eller lærlingen arbejde, der generelt ikke tjener uddannelsen.
Hvad sker der, hvis eleven er syg i en længere periode?
Eleven eller lærlingen og virksomheden har krav på forlængelse af uddannelsestiden, hvis sygefraværet overstiger 10 procent af den fastsatte uddannelsestid, i det omfang det er nødvendigt for at nå uddannelsens mål.
Kan uddannelsestiden afkortes?
Ja, hvis eleven eller lærlingen på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger, kan det faglige udvalg træffe afgørelse om afkortning af uddannelsestiden.
Ansvarsfraskrivelse
Denne skabelon og denne vejledning er kun til generel information og udgør ikke juridisk eller arbejdsretlig rådgivning. Kontrollér altid den gældende kollektive overenskomst, og rådfør dig med en fagretlig repræsentant eller advokat ved tvivl.


